Databeskyttelse
Data-beskyttelse
Sustainable Compliance Advokatfirma tilbyder tre hovedydelser:
- Juridisk rådgivning – herunder løbende sparring og løsning af konkrete mindre opgaver med månedlig betaling efter forbrug
- Varetagelse af DPO-rollen eller løsning af opgaver for DPO funktionen
- Undervisning i ny regulering – målrettet behovet i bestyrelsen, blandt udvalgte faggrupper eller rettet mod en bredere kreds, herunder nyansatte i virksomheden.
Databeskyttelse kom for alvor under luppen den 25. maj 2018 hvor GDPR fik virkning i hele Europa. Reglerne er herhjemme implementeret i databeskyttelsesloven, og Datatilsynet har udstedt en række vejledninger, der giver god hjælp til implementeringen. Området er stadig i udvikling som følge af en stadig digital udvikling og øget anvendelse af cloudbaserede løsninger til opbevaring eller overførsel af data.
I kan som virksomhed have brug for at få overblik over hvad der skal til for at sikre, at I opfylder reguleringen, eller I kan have brug for at få set på om de processer, som I måske indførte i 2018 stadig er de mest relevante og sikre, at netop jeres dataanvendelse sker på et grundlag, der sikrer individerne og, at I på et let måde kan vise dokumentation for de beslutninger I har truffet.
Sustainable Compliance Advokatfirma tilbyder at løse større eller mindre opgaver baseret på konkret behov, der afregnes efter konkret timeforbrug.
Ydelser tilbydes på grundlag af erfaring med etablering af struktur for DPO-funktionen og samarbejde med IT-organisationen og andre nøglefunktioner, herunder erfaring med etablering af årshjul, politikker, funktionsbeskrivelser, artikel 30-lister, processer og forretningsgange for iagttagelse af oplysningskrav, lovlig indsamling af data, samtykke, sletning, indsigt, konsekvensanalyser, håndtering af databrud, databeskyttelse gennem design, overblik over IT-arkitektur og forpligtelser, 3. parts håndtering og etablering af databehandleraftaler, løbende rapportering, overvågning af reaktioner fra Datatilsynet og implementering af nye processer. Erfaringen er opnået fra tidligere ansættelse som DPO og som rådgiver for finansielle virksomheder.
Sustainable Compliance Advokatfirma har siden opstarten hjulpet en række klienter med etablering af relevante processer for databeskyttelse.
Hvis du har konkrete spørgsmål, eller vil høre mere om hvad vi kan gøre for jer er du velkommen til at tage kontakt.